Vi søger dig med grønne fingre til grøn pleje i Midt- og Østjylland

Er du god til at pleje grønne områder, og kan du lide at arbejde selvstændigt ? Så har vi et spændende job til dig

JOBBET:
I HedeDanmark søger vi en medarbejder til at servicere flere af vores store kunder i Århus N, Viborg, Silkeborg og Randers området. Vi har brug for dig, som både kan varetage pleje og vedligehold af mindre grønne områder samt planlægge og varetage ad-hoc opgaver.


VI TILBYDER DIG:
Et spændende job med variation i Danmarks største grønne virksomhed. Her kommer du til at arbejde sammen med nogle af landets mest erfarne fagpersoner inden for grøn pleje og vedligehold. Og, hvis du tager ansvar, vil du kunne præge din egen hverdag i et job med stor fleksibilitet.

Vi tilpasser dit introduktionsforløb, så det passer til dine kvalifikationer. Du får også mulighed for at videreuddanne dig inden for dit fag, og får løn efter kvalifikationer.

Du vil blive en del af en virksomhed i vækst, hvor vi arbejder efter visionen: ”Vi bygger en bæredygtig fremtid – med naturen som partner”.

Dine nye kolleger 
Du bliver budt velkommen som en del af holdet i vores Grøn Service-afdeling i Århus. I dag består afdelingen af 6 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på det gode faglige og sociale fællesskab. Med en plads på holdet kommer du til at arbejde i Danmarks største grønne virksomhed.

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark ?
"Det bedste ved at arbejde hos HedeDanmark er, at vi faktisk har stor frihed under ansvar. Vi får vores opgaver, og så har chefen tillid til, at vi selv styrer hverdagen. Har vi brug for hjælp, så får vi det altid, men der er ingen slavepiskere," fortæller gartner/maskinfører Jesper Elischou.

JOBBET INDEBÆRER BL.A., AT DU:

  • plejer og vedligeholder udenomsarealer ved grundejerforeninger og virksomheder
  • varetager mindre opgaver med plantning og beskæringer
  • foretager reparationer af belægning
  • kan håndtere mange ad hoc opgaver
  • skal indgå i vagten omkring vinterberedskab


VI FORVENTER, AT DU:

  • kan bidrage til det gode arbejdsmiljø i afdelingen
  • er positiv og imødekommende
  • kan arbejde selvstændigt og bl.a. planlægge opgaver og ugeplan
  • kan trives med, at ”to dage ikke er ens”
  • har erfaring med grønne opgaver
  • har kørekort - trailerkort vil være en fordel


ANSØGNING
KLIK på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale. Vi afholder samtaler løbende.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Hans Henrik Thaarup Driftsleder +4540307359
Afdeling:
Grøn Service - Region Nord - Aarhus
Vi forventer at afholde samtaler: Vi afholder løbende samtaler
HedeDanmark A/S
Klostermarken 12
DK-8800 Viborg
+45 8728 1000
info@hededanmark.dk
CVR 27623549