Vi søger håndfolk med å-vand i blodet til Nordjylland

Elsker du at arbejde i naturen i al slags vejr? ☀️💧 Har du erfaring med pleje af naturarealer og vedligeholdelse af vandløb – og vil du være en del af vores stærke team? Så kan du lige nu lande et godt job hos os!

Hos os vil du komme til at arbejde med:

  • Grødeskæring i vandløb 
  • Naturpleje 
  • Træbeskæring/-fældning

Vores kunder er private virksomheder, forsyninger, fonde, kommuner og staten. Du får arbejdssted i vores afdeling i Svenstrup, hvorfra du dækker Aalborg, Brønderslev, Vesthimmerland, Rebild og Hjørring som geografisk arbejdsområde.

Dine nye kolleger:

Du bliver en del af et godt fællesskab med god energi og stærkt sammenhold. Vi står klar til at tage imod dig og give dig den bedste start i vores team, så vi sammen kan løfte en masse spændende opgaver til gavn for naturen.

LIDT OM OS OG DIG:

God adfærd er kernen i al vores arbejde internt og eksternt. Vi behandler andre, som vi selv vil behandles. Vi holder vores ord og tager initiativ. Vi er positive, imødekommende og udviser ansvarlighed over for hinanden – og det skal du have lyst til at bidrage til.

I dette job er det en fordel at du:

  • har erfaring med lystfiskeri og generelt er naturinteresseret 
  • evt. har en baggrund som skov- og naturtekniker, landmand eller lignende 
  • kan lide at være ude i al slags vejr 
  • har kørekort B og gerne BE 
  • har indsigt i at arbejde i et licitationsmarked

HOS OS FÅR DU:

  • et godt socialt sammenhold med en rar og uformel omgangstone 
  • et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok 
  • et varieret job, hvor du er med til at sætte dit positive aftryk i naturen 
  • et stort kendskab til maskiner mulighed for opkvalificering/efteruddannelse

RING ELLER SKRIV: 

Lyder dette som noget for dig, så send os straks en ansøgning og CV ved at klikke på ”Ansøg”.

Du er også meget velkommen til at kontakte Anne Noe Scheving Christensen på telefon 24782179 eller mail ANOS@hededanmark.dk for at høre mere om jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Arbejdssted:

Ålborg og Rebild kommune

Kontaktperson:
Anne Noe Scheving Christiansen Projektlederassistent +4524782179
Afdeling:
Landskab - Region Vest - Vandløb - (22110/22117)
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
HedeDanmark A/S
Klostermarken 12
DK-8800 Viborg
+45 8728 1000
info@hededanmark.dk
CVR 27623549