Skovarbejder – Sjælland og Hovedstaden

Kan du lide at udføre grønt vedligehold om sommeren og træfældning i vinterhalvåret? Og vil du indgå i et akut stormberedskab? Så har vi et godt job!

JOBBET – GANSKE KORT:

Vi søger dig, som vil arbejde med grønt vedligehold, træfældning, topkapning, naturpleje og ad hoc-opgaver omkring kritisk infrastruktur (jernbane) m.m. på Sjælland og i Hovedstadsområdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger. Vores kunder er jernbanen, private virksomheder, forsyningsselskaber, kommuner og staten.

VI TILBYDER DIG:

  • Nærværende ledelse: Vi værdsætter samarbejde og tilbyder støtte og vejledning gennem hele din ansættelse.
  • Alsidige opgaver: Opgaverne er udfordrende og varierede.
  • Moderne udstyr: Vi prioriterer arbejdsmiljø, ergonomi og sikkerhed med adgang til nyt og moderne udstyr.
  • Forsikringer og personalegoder: Vi tilbyder sundhedsforsikring, fritvalgsordning på 7%, pension på 8,66% og en frivillig personaleforening.
  • Mentorordning: For en god opstart og integration i teamet.
  • Fleksibel arbejdstid: Der er mulighed for fleksible arbejdstider.

Dine nye kolleger:

Du bliver en del af vores Landskab Øst-afdeling i Ledøje. Her er vi i alt 34 timelønnede medarbejdere og ca. 22 funktionærer (skovarbejdere, projektledere og elever). Du bydes velkommen til et stærkt netværk i en ambitiøs, landsdækkende virksomhed med kollegial sparring og udvikling af faglige og personlige kompetencer.

DINE OPGAVER VIL VÆRE:

  • Grøn pleje af infrastruktur og naturarealer
  • Sikkerhedsarbejde (sikkerhedsarbejdsleder) ved jernbanen (Vi uddanner dig, hvis det har din interesse)
  •  Akut fejlretning (f.eks. væltede træer eller bevoksning, som dækker for togsignaler) og stormberedskab i forbindelse med stormende kuling og derover
  • Motormanuel træfældning (med mulighed for topkapning), herunder indtrækning og nedfiring
  • Fældning fra lift/med kran
  • Diverse andre naturplejeopgaver, skovning, plantning og opgaver som håndskovarbejder med fældeudkører og skovningsmaskine
  • Kørsel med ATV, minilæsser, gravemaskine, flishugning og dumper

VI HÅBER/ SER GERNE, AT DU:

  • Er uddannet skov- og naturtekniker (også gerne nyuddannet og gerne arborist)
  • Er fleksibel, har gode samarbejdsevner og lyst til at gøre en forskel for vores kunder
  • Er ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst med dit arbejde
  • Vil bidrage til den gode stemning blandt kollegerne
  • Kan arbejde efter kvalitetsbeskrivelser, kort, ruter og opgaver med videre på iPads eller lignende
  • Har kørekort til bil (det er et krav). BE-kørekort er en fordel

ANSØGNING:

Klik på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt eller ring til Morten Hasle.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Arbejdssted:

Sjælland og København

Kontaktperson:
Morten Hasle Projektleder +4541773692
Nicolas Peronard Plesner Projektlederassistent +4542245551
Afdeling:
Landskab Region Øst
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale
HedeDanmark A/S
Klostermarken 12
DK-8800 Viborg
+45 8728 1000
info@hededanmark.dk
CVR 27623549