Klimapartner - fokus på skov og natur for klimaet

Vil du gøre en forskel for klimaet? Og vil du skabe nye partnerskaber, hvor målet er at etablere mere skov og natur i Danmark? Så har vi et job, hvor du kan sætte et positivt aftryk på den lange bane!

JOBBET – GANSKE KORT:
Vi søger en stærk CSR-profil med interesse for det grønne. Du skal fremme etablering af klimaskov og udvikling af natur i Danmark. Det gør du ved at skabe nye partnerskaber med virksomheder, forsyninger, fonde, foreninger, myndigheder mv., som sammen med Hedeselskabet vil gøre en forskel for klimaet.

Dine nye kolleger:
Du bliver en del af Hedeselskabets nye afdeling for Grønne Investeringer. Her vil du få en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Velkommen til en ambitiøs, landsdækkende virksomhed, hvor kollegial sparring, netværk og udvikling af faglige og personlige kompetencer er centralt.

Hvad er essensen i jobbet som klimapartner hos Hedeselskabet?
”Som klimapartner drives du af at skabe betingelserne for et bedre klima. Du skal derfor være indstillet på at arbejde med langvarige relationer omkring klimaskov, som vil gavne både nuværende og kommende generationer,” siger skovrider Allan Bechsgaard fra Hedeselskabet.

JOBBET INDEBÆRER BL.A., AT DU:
• etablerer nye partnerskaber og sikrer salg af klimaskov til bl.a. private virksomheder
• udfører en seriøs og inspirerende rådgivning og servicering af eksisterende partnere 
• markedsfører Hedeselskabets partnerskabskoncepter for Klimaskov
• medvirker til at udvikle nye koncepter for samarbejder om skovrejsning og naturudvikling
• sikrer kompetent overdragelse af projekter til de udførende afdelinger i organisationen

Du skal kunne begå dig blandt virksomheders CSR- og miljø-/klimaansvarlige samt på direktionsniveau. Her skaber du værdi ved at synliggøre klimaskovens positive effekt; optag af CO2, øget biodiversitet og levering af bæredygtigt træ. At klimaskov i bund og grund er godt for både bundlinjen, brandet og naturen.

VI FORVENTER, AT DU:
• fx har en natur-/jordbrugs- eller samfundsvidenskabelig uddannelse, evt. inden for CSR og ESG. Din specifikke uddannelsesretning er dog ikke afgørende
• har viden om skov, natur og jordbrug – eller vilje og evne til at tilegne dig viden herom
• har interesse for og gerne erfaring inden for CSR, ESG og private virksomheders udfordringer ift. klimaregnskaber
• kan inspirere og skabe dialog
• forstår at gennemføre et professionelt salg, hvor du fører kunden trygt gennem en længere beslutningsproces
• er teamorienteret og kan arbejde på tværs af faggrupper i organisationen
• er nytænkende og kan udvikle løsninger skræddersyet til kunden
• er dygtig til at formidle både internt og eksternt
• taler og skriver engelsk

VI TILBYDER DIG:
Et attraktivt job i et lille team – med brede samarbejdsrelationer på tværs i organisationen. Jobbet som klimapartner er centralt ift. virksomhedens strategiske fokus på den grønne dagsorden. Du refererer til skovrider Allan Bechsgaard. Du vil blive en del af en virksomhed i vækst – og du vil kunne præge din egen hverdag i et job med stor fleksibilitet. Vi skræddersyr dit introduktionsforløb, så det passer til dine kvalifikationer. Du får også mulighed for videreuddanne dig inden for dit fag.

FAKTA OM JOBBET:
Arbejdssted: Viborg, Aarhus, Kolding el. Sorø
Afdeling: Hedeselskabet, Grønne Investeringer
Tiltrædelse: 1. februar 2021
Ansøgningsfrist: 2. december 2020 

HAR DU SPØRGSMÅL?
Skovrider Allan Bechsgaard
Tlf. 24 23 98 94

ANSØGNING
KLIK på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde samtaler den 8. december 2020 og evt. 2. samtaler den 14. december 2020. Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i løbet af ansættelsesprocessen.


 

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:2. december 2020
Vi forventer at afholde samtaler:1. samtaler: 8. december
2. samtaler:14. december
Kontaktperson:
Allan Bechsgaard +4524239894 Skovrider
Lokation:
Klostermarken 12 8800 Viborg
Jobagent: Opret jobagent