Ingeniør/Konstruktør søges til klimasikrings- og naturgenopretningsprojekter

Har du viden om konstruktion, støbning, jern og byggeri? Har du lyst til at arbejde med kyst-, klimasikrings- og naturgenopretningsprojekter og interesserer du dig for projektledelse og hvordan et projekt udføres bedst muligt i praksis? Så har vi et job til dig!

VI TILBYDER:
Kunne du tænke dig at være en del af en landsdækkende virksomhed i vækst, hvor du kan være med til at bygge en bæredygtig fremtid med naturen som partner. Du kommer til at få et selvstændigt job, hvor du har stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag tilrettelægges, med mulighed for hjemmearbejde. Vi lægger vægt på både faglig og personlig udvikling med plads og mulighed for at videndele på tværs af virksomheden.

DIN NYE KOLLEGER:
Du vil blive en del af forretningsområdet "Landskab Øst", hvor vi bl.a. arbejder med kyst- og klimasikring, natur- og vandløbspleje samt naturgenopretning. Her indgår du i et team af fagligt stærke projektledere med udgangspunkt fra en af vores afdelinger i Ledøje eller Sorø.

VI SØGER DIG:
Vi søger en ingeniør/konstruktør, som er fagligt teknisk dygtig og som kan levere projektledelse i høj kvalitet og som samtidig brænder for naturen. Derudover ser vi også gerne, at du har erfaring inden for praktisk projektledelse af større og komplekse opgaver. Vores primære projekter er inden for natur og naturgenopretning såsom fx vandløbsrestaurering, lavbundsprojekter, klimasikring, kystsikring og generel naturpleje. Vores kunder er bl.a. kommuner, forsyningsvirksomheder, private lodsejere, fonde, Banedanmark og Naturstyrelsen.

Har du de rette kompetencer, kan du blive vores fagspecialist og være med til at udvikle vores kompetencer inden for de konstruktionsmæssige aspekter på tværs af vores naturprojekter.

HOS OS VIL DU KOMME TIL AT ARBEJDE MED:

  • Alle faser af projektledelse – fra salg og tilbudsgivning til igangsætning, udførelse, kvalitetssikring, aflevering og afrapportering til vores kunder og samarbejdspartnere.
  • Projektøkonomi og ressourcestyring af egne projekter.
  • Planlægning af praktiske entreprenøropgaver.
  • Ledelse af medarbejdere og/eller underentreprenører.
  • Teamwork, vi arbejder sammen og løser opgaverne i fællesskab.

Du skaber værdi i jobbet ved at have fokus på både kunden, naturen, entreprenørarbejdet, projektledelsen og projektøkonomien.

VI SØGER DIG, DER:

  • er uddannet Bygningsingeniør, Civilingeniør, Konstruktør eller lignende.
  • besidder erfaring inden for natur-, vand- og/eller miljøprojekter. Alternativt fra anlægs- eller byggesektoren, med kendskab til konstruktioner, entreprenørarbejde og AB18.
  • besidder godt købmandskab og har god forretningsforståelse, som skaber værdi for os og kunderne.
  • trives med, at vi trækker i de grønne gummistøvler, strammer os an, yder vores bedste og finder alternative veje, når vi møder udfordringer.

DINE MULIGHEDER:
En unik chance for et job, hvor du kan kombinere dine konstruktionsmæssige fagkompetencer og bringe dine projektlederevner i spil, i en grøn vækstvirksomhed. Du får en enestående mulighed for at skabe værdi ved at gøre en forskel for miljøet.

ANSØGNING:
Er du interesseret i stillingen, bedes du klikke på knappen nedenfor og sende din ansøgning og dit CV. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 3. maj 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtale løbende og 2. samtale den 7. maj 2024. Du skal være indstillet på, at vi udarbejder en såkaldt personprofil på dig i forbindelse med samtalen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Arbejdssted:

Sorø eller Ledøje

Kontaktperson:
Palle Horn Regionschef +4523651186
Afdeling:
Landskab Region Øst
HedeDanmark A/S
Klostermarken 12
DK-8800 Viborg
+45 8728 1000
info@hededanmark.dk
CVR 27623549